Del 2 vestlige lande.

Her står vi over for den socialistiske kapitalismes paradoks.
Når mængden af værdi i kontanter holdes lav
(I papir og mønter) bør værdien øges
men den falder i værdi på samme tid.
Den eneste forskel i landets, stigende
versus faldende value er den mængde tid til værdien
som skal stabiliseres af centralbanken.
Med andre ord, når størrelsen af værdi forlader
bankerne og cirkulerer så vil dristibutionen af produktioner
flyde lettere, men her igen i et socialistisk kapitalistisk
system afhænger strømmen af værdi af værdiens ejere
og fordelingen af det arbejde, de har brug for.
I en kapitalistisk såkaldt socialistisk system vil dette altid
udvide og ophobes, indtil den kapitalistiske kontrol med
værdien er nået til sit endelige kollaps.

For at den kapitalistiske ophobning kan begynde:
Er disse forudsætninger nødvendige.

1: En foreløbig akumulation af kapital i særdeleshed hænder
en tilstrækkelig for anvendelsen af en højere omfang
teknik eller en højere grad af divissionens arbejdskraft
med den samme teknik.
2: Tilstedeværelsen af organ eller lønnede arbejdstagere, industriarbejdere
o.lign. o.lign.
3: En suifficient udvikling af ordningen med råvarederivater
og økonomi i almindelighed til at tjene som grundlag for kapitalistisk
råvareproduktion og akkumulering.

Grundlaget for produktionen af råvarer kan udgøres af
produktion i stor skala i formen kapital alene.
En ophobning af kapital i stor målestok i hænderne på de
individuelle producenter af commoditives udgør derfor den
nødvendige første delstrækning af den specifikke kapitalistiske tilstand
af produktionen.
Dette kaldes primitiv ophobning og dette er
udgangspunktet når socialistisk kapitalistisk akkumulering
udvider i et tidligt stadium.

En anden magtfulde løftestang af primitiv ophobning er
monopolet i banksystemet.
Monopolistisk ejerskab i den private sektor giver bankerne
kontrol over private kapitalistiske sektorer inden for det
socialistiske system.

Som nævnt i det første kapitel:

“Det skal ikke være samlede ejerskab og små private sektorer kan eksistere
i mindre sektorer af økonomien, men der er strenge grænser på
adgangen til at forvalte arbejdskraft andet end deres egen.”

Disse mindre sektorer vil vokse til en grænse, hvor de overtager
kontrollen inden i det socialistiske kapitalistiske system.

I det første kapitel husker vi:

“De socialistiske lande repræsenterer næsten en tredjedel af den
verdens befolkning og industriel produktion.”

Via redristribuering fra privat økonomi i den socialistiske sektor
kan tilstanden kun opnås når ressourcerne fra den private økonomi
ophobes i banksystemet via indskud, er blevet
redristribueret gennem privat økonomi i form af lån,
højere hastighed af interesser og forskellen mellem beløbene
indbetalt til banken som indskud og summen modtaget i banken
som lån interesser og andre former for betaling for sin tjeneste.

Igen i de socialistisk kapitalistiske
lande kan den private økonomi
udvide sig til et ubegrænset niveau og
værdien af kapital bliver ustabil.

Advertisements