Del 4 De vestlige lande.

Banker og Penge :


Når banken discounter (eller rediscounter) en købmands indestående
da betaler ejeren af regningen (eller han / hun ‘s bank) aktuelt en
værdi mindre end interesanten’s, det bringer således pengesedler i
omløb til en værdi svarende til dette beløb.

Når tiden kommer til at betale regningen, da modtages dette beløb tilbage,
og samme beløb i sedler tages ud af omløb.
De udsving i mængden af den samling af regninger vil således
bestemme mængden af papir penge i omløb.
Som de handlendes mængde af regninger præsenteret for discounting
stiger i krisetider (ok fik det) og depression, spørgsmålet
af papirpenge, der er omfattet af den tilbagediskonterede regninger udgør et fleksibelt
(I virkeligheden meget fleksibelt) valuta instrument, som gør det muligt
at beregne bestanden af valuta i økonomiens behov i omstillingsanlægget.

Man kunne formode, at disse bank penge stammer fra betalinger
af kontanter fra indskyderne, men dette er kun delvis sandt (dette er
i virkeligheden en meget lille del).
En stor del af bankindskudene stammer ikke fra betalinger
der er foretaget af bankernes kunder, men fra forskud på
løbende poster (overtræk) ydet af banken til kapitalisterne.
Det er de lån, der udgør indskud.
Hovedparten af indlån udspringer af aktionerne ud af bankerne
selv, for ved at give lån, så pengene trækkes ud
som overtræk eller købsmæssige værdipapirer, kan en bank skabe en kredit
i dets bøger, som svarer til et depositum.
Første bankindskud skabte således den mindste valuta konti,
De er “virkelige repræsentanter af valuta”, da de kan bruges til
transaktioner køb eller betaling inden for landets grænser.
De repræsenterer en fidus valuta, fordi i sidste instans er
deres omsætning afhængig af, forvaltningen og suveraniteten af
banken og ikke den reelle værdi af den univerrselle eqivalent, og
, de repræsenterer en offentlig fidus valuta, fordi i alle
de udviklede lande er alle de vigtige depotbanker tilknyttet
til centralbanken blevet udstedt af et special konstrueret system, som
sikrer, at banken penge er omfattet af pengesedler
fra centralbanken.

Hvis en bank ved at yde et lån på de løbende poster
til hr. kapitalist (vi kalder ham hr. K) stiger hans depositum
fra 10 til lad os sige 12 millioner (pund / kroner / værdi ok forstået?)
Hr. K vil bruge disse 12 millioner til at betale en gæld med
Hr. Også kapitalist (vi kalder ham hr. O K ) og / eller købe varer
fra hr. Super kapitalist (vi kalder ham hr. S K ).
Disse andre kapitalister har også bankkonti.
Hvis deres bankkonti er i samme bank som hr. K
vil alle disse trancsactioner finde sted i forhold til
indput og vil ikke kræve en overførsel af nogen form for pengesedler.
Deponering af hr. K ‘s 12 millioner vil blive overført til
Hr. S K og / eller hr. O K ‘s regnskaber direkte.
Hvis deres regnskab er i andre banker og overførsler er
påkrævende vilbanken kræve en overførsel i kontanter kun i det omfang
at disse andre banker ikke behøver at overføre et lige
beløb til hr. K’s bank. (renter gebyer)
Faktisk vil clearings centraler (eller hvad de kalder dem) specifikt
nedsat til formål at reducere mængden af kontanter overført
fra enhver bank til en anden til et absolut minimum varetage dette.

Reklamer